Madkataloget har samlet gode idéer til festen.
Kort sagt: DEN ULTIMATIVE FESTGUIDE. God råd og kærlige varsler.
Med intensionen om at hjælpe dig bedst muligt, når du skal planlægge din fest.
Om end du trakterer begivenhederne for første gang. Eller du er garvet vært – men samtidig føler, at din næste fest skal gå op i en højere enhed.
Planlægning lig med succes
En fest kræver overvejelser. Beslutninger, til og fra valg.
Skal festen blive i top, er det vigtigt med planlægning. På den måde kan du som vært nyde festen og dine gæster.
Det er ikke, fordi det altid er det bedste, at alt er planlagt ned i hver eneste detalje. Og hvert minut er nøje struktureret. Det kan også blive for meget. Det kan gå ud over det umiddelbare, og de fantastiske ting, som kan opstå sporadisk. Derfor er det en god idé at planlægge ud fra et naturligt flow. Så stemning går op og ned – men gradvist styrkes og bliver mere og mere festlig og løssluppen. Det er en fornemmelse – også ud fra erfaring omkring anledning, gæster og indstilling. Og der skal være plads til, at noget kan være forsinket en smule. Eller noget andet går hurtigere end forventet.
Planlagte feste kan være de bedste, hvis det altså virker naturligt. At de traditionsfyldte punkter er gennemtænkt på forhånd og præsenteres med overskud. Fordi der er styr på forløbet. Der er taget god hånd om gæsterne. Og der kommer overraskelser løbende, som løfter den gode stemning.
Invitationer
Inviter til decideret fest
Ved en sammenkomst, som strækker sig mere over til en decideret fest, vil det være en god idé at udsende invitationer. Et brev med en indbydelse er fornemt.
Modtageren har dermed mulighed for at have indbydelsen stående fremme eller klistre den op på sit køleskab. Og på den måde glædes over at kunne se frem til festen.
Alternative invitationer
Er festen af mere uformel karakter kan også en invitation via SMS eller e-mail benyttes og ses udbredt i høj grad. En e-mail kan også benyttes til formelle arrangementer af rent praktiske årsager.
Her er der ligesom ved brevformatet mulighed for at være kreativ. Blot på en anden måde og med andet potentiale. Fx en personlig videohilsen.
Velkomsten
Det store ryk ind
Ankommer gæsterne på én gang med ét stort ryk ind, er det vigtigt, at alle ikke står som sild i en tønde. Der skal gerne være luft til at bevæge sig rundt iblandt gæsterne og småsnakke ved et selskabeligt arrangement. Trods adspredelsen vil det gøre arrangementet mere socialt og cirkulerende. Står folk for tæt, kan det bevirke, at det er vaskeligt at komme rundt og hilse pænt på hinanden. Det kan komme til at virke påtaget og afventende. Har folk god plads og omgivelserne er åbne, vil de føle sig opsøgende og velkomne.
Balancegangen mellem antal og areal
Der kan omvendt også blive for meget plads mellem gæsterne. På den måde kan der dannes grupper i alle lokalets hjørner. Og forholdene bliver distanceret. Det er derfor en balancegang. Gå derfor efter et rummeligt festlokale – uden det bliver for vidtstrakt. Er situationen den, at lokalet er meget større end nødvendigt samtidig med, at lofthøjden heller ikke ligefrem hjælper på den nærværende atmosfære. Så tøv en kende. Det kan afhjælpes med lidt kreative foranstaltninger, som kan fylde pladsen ud og faktisk vende situationen til noget endnu mere positivt. Indret det store lokale med højt til loftet , så de forskellige tiltag får en afskærmende eller markerende effekt. Fx kan danseområdet markeres ved at udlægge et dansegulv, afskærmet med lyssøjler, discokugle i loftet, DJ-pult og i forlængelse heraf en barområde. Baren kan igen fyldes ud med højborde, slængemøblement og spil.
Den vigtige garderobe
I forbindelse med velkomsten, er det også vigtigt ved et indendørs arrangement at have sikret sig garderobe. Er der god plads til at komme af med og opbevare gæsternes overtøj? Overvej evt. en person til at tage imod overtøj og byde indenfor. Et spejl vil også være eftertragtet nær garderoben, hvor der også kan være behov for toiletforhold. Sikre dig, at garderoben er sikker for ubudende gæster i løbet af festen. Men at garderoben samtidig er til at komme for gæsterne fx rygere, som ønsker midlertidigt at bevæge sig ind og ud løbende.
Er der plads til bords?
Tommelfingerreglen
Er det siddende middag, vil du skulle sikre dig, at der er en plads til alle gæster. Der skal gerne være plads til albuerne, hvor en god tommelfingerregel er ca. 50 cm bordplads pr. gæst.
Frie passager
Der skal gerne være mulighed for ubesværet at rejse sig og komme til og fra bordet. Ikke blot i tilfælde af brænd og evakuering, men også i al almindelighed.
Du har sikkert prøvet at være til en fest, hvor du måtte bede en række om at skubbe lidt ind til bordet for, at du kunne komme forbi. Dette kan være rart for mange gæster at undgå. Specielt hvis flere blandt gæsterne er gangbesværet.
Og det er især vigtigt med frie passager, hvis der er tale om buffet. Her vil hver gæst formentligt bevæge sig til og fra sin plads flere gange.
Men også hvis der er tale om en menu serveret af serveringspersonale. Dermed får tjenerne de bedste forhold til at udføre deres arbejde, som kan indebære store mængder porcelæn i hænderne. Og undgår at stå i vejen, hvis der er gæster, som ønsker at forlade bordet kortvarigt og komme forbi.
Åbent hus arrangement
Er det derimod et åbent hus arrangement, så er det en helt anden sag.
Her kan der forventes, at alle ikke kommer i et stort ryk ind, men er fordelt ud typisk over flere timer. Der skal selvfølgelig stadig være frie passager i nødstilfælde. Men generelt er et åbent hus arrangement mere fritflydende.
Gæsterne tilpasser sig i højere grad mere selv og indordner sig helt naturligt efter forholdene. Nogle gæster er klar fra start, mens andre lægger et smut forbi senere.
På den måde er der hele tiden gennemløb, og drikkevarer og forfriskninger kan fyldes op løbende efter behov. Hvorfor også tjenestefolk kan fylde op og ryde af, når det byder sig.
Borddækning
Fundamentet for festen
Når det kommer til borddækning, så er det først og fremmest vigtigt, at der tilstrækkeligt med borde og stole.
Holder du festen ude på en restaurant, kro eller et hotel med funktionelle festlokaler, vil dette blot være et spørgsmål om “Lille Sal” eller “Store sal”.
Men holder du festen i privaten, haven eller i et lokale, som skal klargøres til fest, så kan det være en større sag. Her kan spørgsmålet være, om du skal ud at låne eller leje borde og stole. Eller bænke.
Find inspiration til borddækning her.
Hvordan med service?
Du skal også overveje og sikre dig, at du har tallerkner, glas og bestik nok. Både til forretten, hovedretten og desserten. Kan opvask nå at følge med, inden nogle af delene skal bruges igen til desserten, kaffen eller natmaden?
Samtidig skal du måske låne eller leje service, som fade, skåle og tagtøj. Dog leveres meget mad ud af huset i og med service. Eller det kan tilføjes bestillingen på nem vis. Så passer det også til mængden af mad.
Det ekstra kan gøre hele forskellen
Dertil giver det altid en hyggelig og festlig atmosfære med duge, levende lys, bordpynt og blomster. Det kan tilsvare anledningen eller et specielt tema.
Matcher det gæsternes påklædning, vil det få festen til at gå op i en højere enhed. Her kan også den rette bordplan og bordkort være altafgørende.
Forbered mad og drikke
Madlavning på egen hånd
Ønsker du at stå for madlavningen selv vil det være en god idé at lave indkøbslister, vælge retter og beregne, hvor meget der skal købes ind af alle varerne. Dermed undgår du en for tidskrævende affære i indkøbscentret.
Medregn også alle de praktiske varer, som bliver nyttige under madlavningen og ikke mindst under festen.
Det kan være rigeligt med karklude og viskestykker lige til at gribe, når det går for hektisk i køkkenet. En vaskemaskine hertil med forsyninger til at vaske de beskidte karklude og viskestykker vil komme køkkenet til gode.
Samt bunker af folie, alufolie og fryseposer til at pakke maden ind før festen og til at få overskydende mad af vejen. Her vil rigeligt med køle og fryseplads være fordelagtigt.
Få god inspiration på valdemarsro.dk.
Gennemtænkt drikkevarerne
Hav vin og øvrige drikkevarer tempereret og klar til at servere eller forsyne sig af. Både til velkomstdrink, forret, hovedret, dessert og efterfølgende, som festen skyder frem.
Hav let afgang til isterninger fra fryseren og plads til at stille tomme flasker til side.
Fantastisk med mad ud af huset
Laver du festmaden selv kan det kræve en lang to-do-liste dag for dag op til festen.
Det kan være en god idé at starte allerede 2 uger før med de første forberedelser. Hvilke dele af menuen kan laves i god tid? Og hvad skal forberedes lige op til festen i sidste øjeblik?
Bestiller du derimod mad udefra, kan det lette en del processer. Og du kan koncentrere dig mere om at være i god tid og lægge mere energi i alle de andre ting, som kan gøre festen endnu bedre.
Hvad skal menuen bestå af?
Menu med en højere mening
Er der en livret, som betyder meget for dig? Hovedpersonen? Eller gæsterne? Kan det være med til at skabe glæde og gøre festen endnu mere personlig.
Det behøver ikke nødvendigvis at være hele menuen.
Det kan også være enkelte dele. Forretten, hovedretten, desserten – eller sågar natmaden. Er man typen, der altid snacker toast, kan det være sjovt at lade festen skille sig lidt ud og servere toast som natmad.
Eller det kan være en enkelt detalje. Fx en symbols detalje. Det kan fx være at servere den samme dessert til guldbrylluppet som blev serveret 50 år tilbage ved bryllupsfesten.
Tricky eller sikre retter?
Ud over livretter kan det også være noget, som hovedpersonen rigtig godt kan lide – men sjældent får at spise. Dermed bliver festen en anledning til at nyde godt af de retter, som kan vække stor glæde og appetit.
Foruden hovedpersonen skal det også i høj grad være en menu, som de fleste – hvis ikke alle gæster – kan lide. Og er der en ret, som kan være tricky, kan det opvejes ved at vælge en sikker vinder til en anden ret.
Så er du sikker på, at der ikke er en gæst, som går sulten fra bords.
Menu, der afskiller sig ud fra hverdagen
Eller vælg en menu, som du synes lyder spændende.
Måske har du aldrig fået dele eller alle retterne før, men du er modig og kaster dig ud i nye smagsoplevelser. Det vil blive interessant at vælge mad, du – og måske også nogle blandt dine gæster – smager for første gang.
En fest er også til for, at komme ud i byen og prøve noget nyt. Om ikke andet er det altid opvækkende at smage retter, som de færreste får til hverdag.
Eller vælge retter til menukortet, som har et anderledes twist.
Hvordan sammensættes en ret?
Rent smagsmæssigt må en ret gerne byde på noget for alle smagsløgene. Dermed bliver hjernen belønnet.
Der må gerne være noget, der opfattes som surt, salt, bittert og sødt.
Du kender måske hverdagssituationen, hvor aftensmaden ikke lige lykkes at byde på fx den søde smag. Eller du føler, at der manglede mere af det søde. Derfor har du måske gået efter en lille, sød snack efter aftensmaden netop for at få vinget alle de forskellige smagsløg af og tilfredsstillet hjernen.
Foruden de fire grundlæggende smagsløg. Så skal en ret også byde på den femte og karakteristiske umami-smag. Den får du fx i kød og mad med meget protein som fx æg.
Hvordan sammensættes menuen?
Generelt skal en menu gerne sammensættes således, at de samme krydderier og grøntsager ikke går igen i flere retter.
Med mindre det selvfølgelig går ind under et tema. Fx. kartoffelfest, hvor forskellige måder at tilberede en kartoffel strækker sig ud over hele menuen.
Dette vil ses som et sjov forsøg, og gæsterne vil være med på primissen. Men som hovedregel vil for meget brug af de samme krydderier og grøntsager blive for ensformigt.
Det samme kan siges om konsistens, tilberedning, temperatur og farver. Altså at retterne i menuen ikke må lige hinanden i for store træk.
Tag fx en menu, hvor du får en lys, cremet suppe med lyst brød til forret. Så til hovedret får du serveret lyst kalkunkød med en lys sauce. Og til dessert er du så “heldig” at få lys vanilje mousse.
Der er ikke noget i vejen med hver ret. Men i kombination og rækkefølge, så mangler menuen både variation i farve og konsistens.
Det handler om at tvinge sig selv til at tænke i kontraster. Så der både er noget blødt, der smelter på tungen, og noget sprødt, der knaser. Noget surt, som gibber, og noget sødt, der får kroppen til at slappe af. Noget, der ligger i den varme ende, og noget, der ligger i den modsatte kolde ende af skalaen. Og noget lyst mod noget mørkt – ikke fordi det skal være en Cruella Deville-ret af hvidt og sort, men et farvespil.
Det vil give en helhedstænkende menu.
Hvordan vælges menuen?
Når alt kommer til alt, er det to ting, som gør dig gældende, når der skal vælges menu.
- Hvilke muligheder er der indenfor det kulinariske?
- Hvilke muligheder er der rent praktisk?
De to ting går hånd i hånd for den gode menu. Så lad os kaste et blik på hver af de to faktorer, som gør sig gældende.
Tænk over hvilken anledning, der skal fejres. Er det fx mad til konfirmation eller måske mad til barnedåb?
De kulinariske muligheder?
Man kan argumentere for, at den bedste kulinariske oplevelse må være mad med sæsonens råvarer.
Det vil være mad med bedst smag (og til den bedste indkøbspris). Og mest bæredygtige mad, eftersom råvarer i dansk sæson ikke skal fragtes fra udlandet til Danmark.
Derudover vil det være mad, som naturligt vil føles rigtigt at spise.
Vælger du mad ud af huset, så kan du med fordel gå efter de menuer, som er skabt ud fra sæsonens råvarer. Og de menuer, som passer til den givne sæson, hvor dit arrangement skal afholdes.
Overordnet set er sæsonerne delt op i de fire årstider:
- Vinter
- Forår
- Sommer
- Efterår
Men mange kokke griber sæsonbestemte råvarer op i månedsbestemte råvarer, hvilket er endnu mere nuanceret og korrekt.
Dermed har du mulighed for at vælge en menu, som afspejler den måned, som dit arrangement skal foregå. Og du og dine gæster får en menu med de friskeste råvarer.
De praktiske muligheder?
Muligheder for isenkram?
Vælger du at lave maden selv i dit eget køkken er spøgsmålet, om du kan nå at lave mad til X antal mennesker. Samtidig med, at dit køkken rent praktisk har kapacitet til at rumme så store mængder mad og så mange processer oveni hinanden.
Er det tilfældet bør du overveje, om det vil afhjælpe at låne eller leje endnu en ovn, køleskab, kølebokse, varmebokse og fryser. Både til rådighed før, under og efter madlavningen samt festen. Det kan også være, at du har brug for at låne eller leje større gryder og pander.
Udvid mulighederne i køkkenet med en grundig tidsplan
Når det er klargjort, kan det være en fordel at lave en tidsplan over de mange forskellige tilberedninger.
- Hvornår skal hvad have hvor lang tid?
- Hvilke tilberedninger kan køre parallelt med andre?
- Hvornår er ovnen i brug?
- Hvornår er komfuret i brug?
Overvej her også, om det er den rigtige menu, du har valgt.
- Kan menuen bestå af andre retter, hvor tilberedningen er mere praktisk?
- Fx hvor spændende bliver grøntsagerne, hvis de ikke lige præcis svitses inden servering?
Bestil timet og gennemtænkt mad ud af huset
De praktiske muligheder er noget mere lige til, når det kommer til spørgsmålet om mad ud af huset.
Skal maden være færdig og klar til servering, idet det bliver leveret? Så er der mange menuer, som er skabt ud fra, at det kan fungerer rent praktisk.
At de varme retter kan holde sig lækre og varme. At de kolde anretninger kan holde sig friske og kolde. Det er kokke, som har gennemtestet sine menuer, og som erfaringsmæssigt mestrer timing.
Endnu flere muligheder for mad ud af huset med de rigtige forhold
Tillader de praktiske forholde ved festlokalet, at der er mulighed for at færdiggøre de sidste tilberedninger og anretninger? Så træder endnu flere menuforslag sig frem indenfor mad ud af huset og kan realiseres.
Dermed kan en kok eller personale ankomme med forberedt mad og anvende stedets praktiske køkkenforhold til at give de sidste tilberedninger og færdiggøre de nøjsomme anretninger. Eller fx. stå for at skære kød for gæsterne.
Ydermere er der mulighed for lej en kok. Her rykker en eller flere kokke ind og kokkererer på stedet i højere grad.
Tillader de praktiske forhold det, anvender de stedet inventar og hårde hvidevarer. Eller de anbringer efter aftale alt, hvad der skal bruges.
Hvor meget mad pr. person?
Hvor meget en person spiser til et måltid er forskelligt fra person til person. Og hvor meget et selskab spiser til et måltid er derfor også forskelligt fra selskab til selskab. Menuer fra mad ud af huset er påtænkt et selskab med en blandet af personer, som spiser meget og af personer, som spiser mindre. Derfor et godt gennemsnit. Og typisk er der også påtænkt til ekstra mad pr. person for at være på den sikre side.
Men du kender dine gæster bedst. Har du på fornemmelsen, at de fleste spiser mere end gennemsnittet? Eller der er en overvejende del, som spiser fx meget kød eller mange grøntsager? Så tilret portionerne herefter. Eller bestil lidt ekstra kuverter. Ved mange udbydere af mad ud af huset er det også muligt at bestille større portioner eller ekstra af noget bestemt.
Hvorom alt er, vil et gennemsnit på ca. 750 g mad pr. person være passende. Her kommer drikkevarer oveni. Har dit selskab en overvægt af sultne mænd, så påtænk med fordel lidt ekstra evt. ca. 850 g mad pr. person. Og har dit selskab en overvægt af kvinder og børn, så påtænk derimod lidt mindre evt. ca. 650 g mad pr. person.
Hvor meget mad i en menu?
Et gennemsnittet på ca. 750 g mad pr. person (drikkevarer undtaget) anbefales. Plus, minus, alt efter selskab.
Når det så kommer til fordelingen af mængden ud over hele menuen, vil en fornuftig fordeling kunne være:
- Forret på 150-250 g pr. person
- Hovedret bestående af 175 g kød (uden ben), 200-300 g tilbehør samt 1 dl sauce pr. person; ialt 475-575 g pr. person
- Dessert på 125-300 g pr. person; heraf kan ost som mellemret inden desserten udgøre 25-50 g pr. person
Lad os sige, at du forventer et selskab, som spiser meget. Da er det ikke hentydningen, at forslaget nødvendigvis skal forståes som, at det skal være de højeste mængder mad ved hver enkelt ret hele vejen igennem menuen.
Det er lige så meget en indikation af, at tager du en stor forret, så bør du overveje fx en mindre dessert. På den måde nedvejer og opvejer de forskellige anbefalinger hinanden.
Retterne og mængden af retterne i menuen skal derfor ses i forhold til hinanden og kompensere hinanden.
Find den perfekte mad til fest her
Hvor meget mad i en buffet?
Et godt estimat til en buffet er ligesom ved en menu et gennemsnit på ca. 750 g mad pr. person. Dette vil være inkl. brød og ekskl. drikkevarer.
Byder buffeten på et væld af små retter både forretter, hovedretter, oste og desserter. Og forretterne består af fiskeretter. Så kan det være en god idé at have rigeligt med fiskeretterne. Det skyldes, at man som regel starter ud med fisk. Og at folk typisk er sultne i starten af en middag.
I den anden ende af middagen har vi desserter. Dem vil der som regel også blive stor rift om, da mange automatisk gemmer appetit og plads til det søde, hvis de ved, at der kommer dessert.
Fyld buffeten op løbende, så alt ikke er repræsenteret i starten.
Er der mindst af en ret eller salat, så sæt ikke det hele på bordet i første omgang. Hvis gæsterne kan se, at der er mindre af noget frem for noget andet, er de generelt høflige og gemmer noget, så der er nok til alle.
Især de lune retter bør også fordeles og sættes på buffetbordet løbende. På den måde overraskes gæsterne undervejs. Og de lune retter når ikke i samme mængde at blive kolde.