Find den bedste brunch ud af huset her

Brug for brunch ud af huset? Ingen bekymring, disse brunch udbydere er specialiserede i delikat morgenmad.

Vær klar til dine brunchgæster. Kaffe er som regel manges første prioritet. Derfor ynder mange brunch udbydere at byde dig og dine gæster på frisk og god kaffe. Måske er du mere tedrikker eller foretrækker kolde smoothies til din brunch? Mange brunch udbydere er også forberedt til alle saft og juice elskerne.

Friskbagt brød, rundstykker, knækbrød og croissanter er i høj kurs. Samt wienerbrød og kage hører sig til. Frugt er også en ny, sund morgenfavorit. Mange er nemlig på udkig efter kreative og sunde valg, selvom mange stadig vil gå med de sikre brunchhits.

På Madkataloget.dk præsenteres du for brunch ud af huset med mange kreative ideer. Her finder du alt lige fra klassisk brunch ud af huset, til mere sofistikerede brunchforslag.

 

Brunch – et vidt begreb

En brunch er et vidt begreb. Der findes ingen stemplet formel, som er den rigtige. Det er 100% op til dig, hvad du tillægger en brunch. Den er lige præcis det, som du ønsker, den skal være. 

 

Sen morgenmad

Det kan fx være en sen morgenmad. Har dem, der sidder til bords, været sent oppe aftenen før og sovet længe på en fridag. Da kan det være rart og afslappende med en sen morgenmad, som tillægges ekstra tid og nydelse. Heraf en brunch. Og i en brunch kan både danske, engelske, italienske, franske og amerikanske retter indgå af tradition.

 

Luksusmorgenmad

En brunch er også kendt for at være indbegrebet af at være en luksusmorgenmad. “Brunch & Bobler” har vundet stort indpas og appelerer til nydelse og samvær. Der er tid til at nyde brunchens forskellige elementer og skåle i hinandens selvskab. Udvalget er ofte større end til hverdag. Med rig mulighed for at sammensætte sin egen smagsoplevelse. Der er kredset for ekstra gode råvarer, frisk og intens. Så “lidt af meget” tilgangen er ikke ualmindeligt, når det kommer til en luksusbrunch.

 

Mix af morgenmad og frokost

Det kan også være et mix af morgenmad og frokost. Et rykind af gæster til brunch undgår typisk at spise morgenmad hjemmefra. Og ender som regel med at springe frokosten over. En brunch kræver tid og nydelse. Flere gæster ønsker at slå mave og samle appetit mellem de mange spændende madoplevelser, de har i vente. Derfor kan en brunch udvikle sig til at være over flere timer og strække sig henover formiddagen.

 

Tidlig frokost med morgenmadselementer

Et selskab til brunch er ofte et løst og uformelt samvær omkring maden. Dette kan skyldes, at det afholdes i de lyse dagtimer og kan sammenlignes med et frokost arrangement. Dette også fra ordets engelske oprindelse: En sammentrækning af Breakfast og Lunch. Heraf Brunch, som forener morgenmad og frokost. Om det skal være et brunchbord, som mest heller mod morgenmad eller mest heller mod frokost, er op til dig. Eller om det skal været en lige fordeling af morgenmadselementer og frokostelementer. Ikke desto mindre, så vil du til en brunch, som starter midt på formiddagen, kunne se frem til mere eller mindre sultne gæster. 

 

Find inspiration til brunch ud af huset

Hvad kendetegner en brunch? Og hvad kan du se frem til i din søgning efter brunch ud af huset? 

Her får du inspiration til, når du vil finde den bedste brunch til dit arrangement. Det er ikke gyldne brunchregler, men muligheder, som du kan tage med i dine overvejelser, når du søger og sammenligner blandt de mange tilbud på brunch ud af huset i dit nærområde.

 

Start ud med lidt, der mætter

Ved at starte brunchen ud med lidt, der mætter … og ikke store portioner, som fylder det halve af tallerkenen … så kan den værste sult blive stillet. Dermed kommer gæsterne maver i bero og kan slappe af. 

Det kan være ved hjælp af en lun grød med fx frugt, bær, tørret frugt eller nødder som topping. Det kan være med øllebrød til dem, der er til det. Eller syrnede mejeriprodukter som fx tykmælk, skyr eller yoghurt med musli eller anden form for drys.

En anden vidunderlige drik, som kan være god at starte ud på … og som kan give lidt fylde i maven … er smoothies. Frugt, bær -sågar grøntsager – blændes med vand (+ isterninger) eller et eller flere mejeriprodukter. Serveret med sugerør og evt. spiseligt pynt harmonerer det godt som halvmættende brunchstarter og velkomstdrink.

 

Små retter med æg

Æg hører angiveligt til et brunchbord. Og variationerne heraf kan gå i mange retninger. Klassikeren – med stor grund – må være det blødkogte æg. Skal det være smilende? Eller lige til den hårdkogte side? Det er forskelligt fra person til person. De fleste foretrækker smilende æg med jævne drys af salt og et stykke risten rugbrød. 

Men også røræg og spejlæg er populært til brunch! Serveret med sprødstegt bacon, brunch pølser og ovenbagte tomater. Mange udbydere af brunch ud af huset formår at komme op med dejlige variationer heraf. Også til de mange vegetarer, er der gode sammensætningsmuligheder til det milde, bløde æg.

En elskelig spise til brunch er også omeletten. Det kan være ved brug af lej en kok til brunch, som kan forberede og tilberede omeletter. Individuelt til hver gæst. Gæsten vælger, hvad der skal i omeletten. Ost, skinke, løg, peberfrugt, svampe – mulighederne er mange. På den måde får hver gæst en personlig omelet med rette fyld. Rette tid på panden. Og rette temperatur. 

 

Så er det tid til ostene

Ikke alle er til ost, men mange elsker ostenes land. Se bare på et restaurant besøg, hvor mange vælger ost frem for dessert!

Men det er ikke kun til aften, danskerne foretrækker ost. Ostemaden er stadig danskernes morgenfavorit. Så hvorfor ikke udvide ostesortementet til brunchbordet?

Gerne en mild gul ost og en kraftig gul ost. Så kan alle være med. Og er familien en rigtig ostefamilie eller vennerne med på stærke sager. Så kan en fætter kras anbefales. Det er ikke alle, som er til en rigtig “modbydelig & delikat på samme tid” kras gammelost fra morgen. Så her er det vigtigt at forhøre sig hos sine gæster eller tage et sats til brunchbordet. For den både lugter og kan skræmme ostenysgerrig væk. Men det kan også ske at gå hen og blive brunchens favorit! 

Dertil et par skimmeloste. Er både en hvid skimmelost og en blå skimmelost repræsenteret, så er du godt dækket ind. En flødeost kan fx være god til dem, som ikke er så vild med de traditionelle oste. Og når vi nu taler om dem, de traditionelle oste, så er der masser af muligheder til osteelskerne. For at give et billede af, hvor mange forskellige typer ost, der findes. Så er det et meget godt billede, at der i en gennemsnitlig ostebutik er ca. 300 forskellige typer ost. Hver med sin karisma. Sin historie. Sin smag. De færreste har prøvet så mange forskellige typer ost. Derfor er en brunch en god anledning til at byde på nye smagsoplevelser indenfor ostens verden. Med en eller flere specialoste som supplement er der lidt at eksperimentere med. Med eller uden brød til. Kiks, knækbrød eller rugstænger. 

 

Tid til pålæg

Med pålæg kommer man langt. Med et bredt udvalg er der lidt til en hver smag. Mager eller fed. Det kan være skinke, rullepølse, røget mørbrad eller filet – eller spegepølser i flere varianter. Og til vegetarerne, kan hummus være en rigtig god substitut.

Fiskeanretninger gør sig også godt. Det kan være skaldyrssalater af forskellig art. Røget laks, som også passer sammen med røræg. Også det uundgåelige fad med æg & rejer. Små fiskefileter eller fiskefrikadeller.

 

Masser af grønt indimellem

Fadene kan prydes med masser af grønt. Til at snacke løbende. Og til at give smag til pålægget. Det kan være agurkestænger, peberfrugt og gulerødder. Cherrytomater, radiser og spirer. Ikke nok med, at det pryder brunchbordet, det gør sig også godt til både kødspisere og vegetarer. 

 

Brød, ja tak

Brød kommer vi ikke udenom. Godt brød hører til ethvert brunchbord med respekt for sig selv. Men det må heller ikke tage overhånd.

Gode, friskbagte brød gæsterne selv kan skære af, kan ikke gå galt. Gerne brød med en lidt svampet konsistens indeni og en

en knasende skorpe udenpå. Et lyst og et groft brød rækker til de flestes behov samt et rugbrød. 

Se de mange forskellige menuer og buffeter med brunch ud af huset og tjek, hvilke brød, der hører til, og hvor mange. Der er udbydere af brunch ud af huset, som tilbyder lige fra lyst franskbrød til groft fuldkornsbrød. Friskbagte boller til knasende rundstykker. Hjemmelavet kernestykker til rugbrød. Focacciabrød til fyldige madbrød. Bruschetta til polstrede wraps. Mini pizza til snack pissaladiére. Pirogger til tærtebrud. Små sandwich til miniature pita. Og alt sødt fra tebirkes til scones.

 

Rigeligt at smøre på brødet

Rigeligt smør – også på brødet. Derudover kan fx marmelade, smørechokolade, honning og smøreost være godt at smøre på brødet. Og skulle der ske at være rester til overs, så er det altid nemt at gemme på køl. 

 

Et frisk mix af frugt

En symfoni af frisk frugt er sødme og sundt. Forskellig slags melon skåret ud på et fad lige til at hapse. Ananas i skiver, appelsiner i både og vinduer i klaser. Til at tage på mejeriprodukter, ovenpå vafler eller i pandekager. Skåret i tern uden kerner. Lige til at forsyne sig af. Eller mixet op i en frugtsalat med creme, flødeskum og chokoladestykker.

 

Det vigtige kagebord

Enhver brunch skal selvfølgelig også slutte af med lidt til den søde tand. Eller meget! Det er ikke uden grund, at der gennem tidens løb er opfundet utallige kager. Nogle vildere end andre. Nogle enkle og perfekte. 

Pandekagen er nok den mest kendte, når det kommer til brunch. Eller friskbagte vafler. 

I Danmark er vi kendt for vores gode wienerbrød! Kendetegnet med enten hvid eller brun glasur. I mindre format passer wienerbrød godt til brunch.

Men alle typer af kager passer til brunch. Forskellige små kager, mini muffins og scones. Fade med udskårn brunsvig. Lagkager lige til at skære et stykke af. Hindbærsnitter og flødeskumskager. 

Det er kun fantasien, der sætter grænser.

 

Og selvfølgelig drikkevarerne

God, friskbrygget kaffe. Som varm kaffe: Espresso, Caffé Latte, Cappuccino, Americano, Latte Macchiato, Mocha, Flat White, Café au Lait, Espresso con Panna og Cortado for at nævne nogle af favoritterne – eller iskaffe. Og selvfølgelig te af forskellig art: Sort te fx Earl Grey, Skovbær eller Mangote, grøn te og urtete.

Af det kolde – måske endda iskolde – er juice og iste to hit. Og smoothies, grønsagsdrikke, lassi og soda kan vække stor begejstring. Det er ikke kun børn, som elsker chokolademælk – voksne kan også nyde en kvalitets chokolademælk.

Er det en festlig brunch kan forskellige alkoholdrikke gøre indtog til festlighederne. Champagne, bobler og små skarpe. 

SKÅÅÅÅL!

 

Hvorfor vælge brunch ud af huset?

Stå op til lækker brunch leveret til dig og dit selskab. Glæd dig selv og dine gæster med specielle, sammensatte brunch pakker, som er skabt til gode morgenstunder. Og nyd godt af de mange fordele:

 

Du flytter fokus til dine gæster

Du kender det. Du har sikkert prøvet at skulle stå klar med det store morgenbord til det store ryk ind. Alt skulle times og det lykkes da også lige. Men havde du fuld fokus på dine gæster? Da de ankom? Da der blev budt værsgo? Og under hele besøget?

Brunch ud af huset bevirker minimal anretning. Og du kan give dine gæster deres fulde opmærksomhed. Tilstedeværelse. Og ikke mindst en god madoplevelse.

 

Det sparer dig for en masse besvær

Vælger du at lave brunch selv, er der uden tvivl en del, der skal planlægges. Købes ind (i dyre domme). Forberedes aftenen før. Tidligt op og fuld skrue på blussene. Måske når du at skifte tøj og gøre dig i stand, inden gæsterne ankommer? Måske når du ikke engang at smide forklædet?

Brunch ud af huset eliminerer alle stressfaktorer. Og eliminerer al ikke værdiskabende aktivitet for dit værtskab. Spar en masse tid og besvær på madfronten. Og brug i stedet tiden på at gøre din sammenkomst endnu mere festlig.

 

Du prøver noget nyt

Prøv noget andet end det vante. Udvid din horisont. Og få nye smagsoplevelser.

Det behøver ikke altid de samme 4 halve rundstykker. Med det samme smørbare ovenpå. I den samme rækkefølge. Afsluttet med det obligatoriske wienerbrød med HVID glasur.

Med masser af indbydende og inspirerende forslag på brunch ud af huset er der ikke langt fra, at en aftale er på plads til din næste fest eller sammenkomst. Overrask dine gæster med lækre, sunde og søde lækkerier og få en nuanceret start på dagen.

 

Hvordan vælger du den rette brunch ud af huset?

Der er meget at vælge imellem. Du kan sidde med specifikke ønsker. Og du vil gerne tilgodese alle gæster.

Ikke desto mindre får du på Madkataloget et søgningsresultat, som kan pege dig ind på, hvilke brunch menuer eller buffeter, som matcher dig bedst. Dog kan det være en fordel at have gjort sig tanker om følgende, inden du laver den endelige bestilling:

 

Sammenlign brunch mod brunch

Det kan være svært at vide helt nøjagtigt, hvad der er bestilt, før du står med det i hånden. Derfor prioriterer vi højt, at de forskellige menuer og buffeter er præsenteret så realistisk som muligt. Du har måske prøvet at bestille en burger, som så fantastisk ud på billedet. Men da du fik den serveret, så var dén en skuffelse. Det scenarie vil vi undgå. Punktum.

Præsentationerne på Madkataloget er reelle billeder og videoklip, som ikke har været igennem et trickende fotostudie, som skyder gift og fyld ind i maden for at få den til at se mere appetitlig ud. Det er gedigen, god mad. Fotograferet og filmet, så du kan danne de mest realistiske forventninger.

 

Tænk prisen

Pris er for mange en afgørende faktor. Måske den billigste brunch er bedst? Måske du får mere for pengene ved at vælge en lidt dyrere brunch? Og måske ønsker du det mest eksklusive?

Kvalitet og pris går tit hånd i hånd. Nogle råvarer er dyrere end andre. Nogle evnet køkkener og restauranter er bedre til at udnytte råvarerne end andre. Og der kan være stor forskel mellem, hvad der prioriteres højest ved en god brunch.

Du vil derfor kunne finde brunch i mange prisklasser. Vælg derfor den brunch, du føler rammer dine fornemmelser for arrangementet bedst.

 

Hvor meget mad pr. person?

Det er ikke altid nemt at beregne, hvor meget mad, der skal være pr. person. Specielt til en brunch, hvor der er meget forskelligt mad at hapse fra og smage. Derfor skal proportionsforholdet fordeles ud på alle retterne. Professionelle brunch catering og diner transportable har en erfaringsmæssig idé om, hvad der bliver rift om omkring brunchbordet. Men formentligt vil alle gerne så vidt muligt smage lidt af det hele. Og selv dét regnestykke kan være vanskeligt. Især når en brunch strækker sig over flere timer.

Men professionelle brunch ud af huset udbydere kender til de foretrukne mængder af alle retterne. Og de beregner altid lidt ekstra. Der vil altid være en grænse for, hvor meget en person kan spise. Især når der beregnes ud fra gennemsnittet af alle gæster. Derfor er et skøn som tommelfingerregel i gennemsnit 700 g mad pr. person alt inklusiv (på nær drikkevarer). Nogle  spiser færre gram, mens andre spiser mere. Men gennemsnittet for, hvor meget mad, der er skønnet pr. person, kan være forskelligt fra menu til menu, og buffet til buffet.

Se de mange brunch forslag ved hjælp af søgefunktionen og filtrer søgningen efter dine behov og ønsker. Og læs mere om hvor meget mad, der er beregnet til hver person. De holder 99 ud af 100 gange. Bliver dine gæster en overdel af sultne mænd kan der med fordel bestilles et par ekstra kuverter. Og bliver I flest kvinder og børn, kan I overveje et par færre kuverter. Er du meget i tvivl om det rækker til, så kan det være en god idé at bestille en kuvert eller to ekstra. Så er du på den sikre side. Om ikke andet kan resterne gemmes til dagen efter eller fryses ned og tages op igen til en ny morgenstund.

 

Hold det enkelt – eller storslået

Hvis du forvente en masse mennesker forbi brunchbordet, kan du vælge en brunch, der er tilberedt og serveret enkelt.

Små glas med lag af skyr og topping. Smurte, små croissanter med fyld. Små anretninger lige til at hapse. Det er overskueligt og nemt at gå til og forholde sig til. Perfekt, hvis der kommer mange mennesker til brunchbordet på én gang. Eller hvis det skal gå hurtigt for den enkelte, og der er travlt fra morgenstunden.

Eller du kan gå den helt anden vej!

Er din forventning derimod, at folk vil tage sig god tid og nyde anledningen i dit og dine gæsters selskab, kan du byde på en mere detaljeret brunch. Strække den alt, hvad den kan. Give plads til fornøjelse og fordøjelse. Stort udvalg. Mange kombinationsmuligheder. Vaffelbageri! Her kan alle selv kombinere og i højere grad have indflydelse på deres sammensætning af lækkerierne.

 

Hvorfor bruge Madkataloget?

Hos Madkataloget finder du et favrende stort udvalg af udbydere, som tilbyder brunch ud af huset. Brunch som menuer og buffeter varierer i stor stil, og flere udbydere har sit helt unikke bud på brunch.

 

Det gør det let og overskueligt

Med Madkataloget vil vi gerne give total klare linjer til de mange besøgende, der søger mad ud af huset. Så der ikke er nogen tvivl om noget som helst i forberedelserne på madfronten til din kommende fest eller sammenkomst. Vores adelsmærke er, at alle menuer og buffeter er enkle at forholde sig til således, at forventning og pris hænger sammen, udbyderne af catering og diner transportable er troværdige, og at madoplevelsen giver glæde ved bordet.

 

Du kan spare en masse penge

Det er altid nemt at være bagklog. Men også en stor ærgrelse, hvis du efterfølgende finder ud af, at du kunne have fået mere for pengene ved at have valgt en anden brunch. Med Madkataloget får du det fulde overblik over alle muligheder for brunch ud af huset i nærheden af dig eller lokationen for dit arrangement.

 

Støt lokalrestauranten

Madkataloget er 100% gratis at bruge, når du vil finde brunch ud af huset. Søg mellem alle de bedste tilbud indenfor selskabsmenu eller -buffet udbudt fra de lokale event køkkener, restauranter, kroer og hoteller. Og kontakt udbyderen direkte og gennemfør din ordre uden gebyr. Og til udbyderens laveste pris.